Hvad detailbranchen kan lære af IKEAs bookbook.

IKEAs bookbook er ikke bare sjov og et kærligt nap i Apples nummer. Den rammer lige ned i en vigtig pointe, som størstedelen af den danske detailhandel ser ud til at misse:

Der er stadig behov for et liv i ‘the real world’. Og vil altid være det.

Præcis som vi er mange der hvert år glæder os til august hvor det nye IKEA katalog lander i postkassen – og til hver en tid foretrækker kataloget fremfor app’en, vil der altid være (masser) af kunder der gerne (helst) vil ose, shoppe og handle i de fysiske butikker.

Men lad os lige kigge nærmere på IKEA konceptet et øjeblik; det er ganske nemt at gennemskue hvorfor ligepræcis IKEA er den førende lavprismøbel leverandør; alt det kunderne møder EMMER af inspiration, oplevelse og livsstil.

I kataloget og i varehusene.

Og der laves hyppigt om – mindst en gang årligt jo – og det er betydeligt mere end hvad størstedelen af de danske butikker (med væsentligt færre kvadratmeter) kan prale med.

Her er det stort set den samme oplevelse kunderne møder igen og igen. År efter år.

Og hvis den oplevelse ikke har virket de sidste 2-5-10 år, er det måske tid til en opdatering? On-/offline?!

Du kan se bookbook videoen med skøn svensk accent her: http://youtu.be/MOXQo7nURs0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *