Black Friday , Glimmeronsdag og International Buy Nothing Day

Det er formentligt ikke gået nogen som helsts næse forbi at Black Friday brager løs i morgen.

Med rabatter der kan mærkes både for forbrugeren, men dælme også for retaileren.

Selvfølgelig kan der året igennem opnåes lignende rabatter – ofte endda højere rabatter end de 20-30% der hyppigst flashes i forbindelse med Black Friday – men Black Friday er hurtigt blevet en god anledning for retaileren, til at skabe trafik i butik og webshop.

Og der er selvfølgelig mange holdninger til Black Friday.

Mange elsker rabatterne.

Mange mener det er for meget med al den annoncering.

Og mange foragter Black Friday og har skabt fænomener som ‘Glitteronsdag’ og ‘International Buy Nothing Day’ som et købestopsmodsvar til det forbrugsorgie der potentielt ligger i Black Friday.

Jeg kan sådan set identificere mig med alle grupperingerne, men den foragt for detailhandelen der ligger og lurer lige bag den sidste grupperings retorik på de sociale medier, vidner om en fuldstændig mangel på forståelse for hvad det rent faktisk vil sige at være retailer anno 2016.

Jeg møder via min virksomhed rigtig mange af dem, retailerne. Især de små, enkeltmandsejede.

Og det er hårdt. Benhårdt.

Det har været et sløjt efterår med stille salg, og alt for mange varer på hylderne der bare ligger og venter på at blive solgt til en pris der gør det svært at finde penge til at betale husleje, lønninger og leverandører.

Det er en branche med ubeskrivelig hård konkurrence fra internettet – ikke kun de danske men også de internationale. Og de store af dem; Ebay. Amazon. Asos. Alibaba – og alle de andre.

En virkelighed der også byder på forbrugere der udover at være blevet meget mere trygge ved at handle på internationale webshops, ikke overvejer konsekvenserne af at vi i stor stil lægger vores penge i andre lande, fremfor vores eget (og dén vender jeg lige tilbage til i andet blogindlæg).

Det betyder at mange retailere kæmper ikke kun med at finde penge til at betale omkostningerne – men også ser sin pensionsopsparing lige så stille smuldre mellem fingrene.

Og dén virkelighed betyder, at når der er mulighed for at få kunder i butikken og at få lidt af lageret omsat til noget der kan betale husleje og løn – ja så springer man til.

Og den indsigt stiller i mine øjne Black Friday i et lidt andet lys.

For hvis alle fortalere for International Buy Nothing Day – sammen med alle andre forbrugere, primært handler lokalt – eller ihvertfald nationalt – kan vi som forbrugere og detailhandel skabe en ganske anden virkelighed.

Shop Local 8 Out Of 10 Times

Lad os starte en ‘Shop Local 8 Out Of 10 Times’ bevægelse – og samtidigt opfordre detailhandelen – som modsvar – at overveje hvilke signaler de ønsker at sende i forhold til den verden vi lever i.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *