Endomondo salget er et prima billede på fremtidens marketing strategi

Salget af den danske app Endomondo er et prima billede på hvor marketing-kronerne i høj grad fremover lægges; i big data og brugere.

Endomondo har gennem årene præsenteret relativt beskedne overskud, men… app’en har ca 25 millioner brugere, og der kommer hele tiden (mange) flere til.

Og de er noget værd. Brugerne. Meget endda.

Med købet af Endomondo får køberen, den amerikanske sportstøj producent Under Armour ikke bare mulighed for at komme i direkte kontakt med de mange brugere – men også et solidt indblik i deres motionsvaner og -præferencer, og kan dermed målrette deres markedsføring, produktdesign og salgscyklus i langt højere grad.

Samtidigt er salget et fremragende eksempel på fremtidens markedsføring for spillerne i detailbranchen; big data og datamining kommer til at spille en stadigt større rolle – og vi vil i høj grad se flere og flere marketingkroner blive lagt i at indsamle data og bruge dem intelligent.

Hvis man f.eks. sammenligner Nikes marketingbudget på op imod 2½ mia. dollars, som i høj grad bliver brugt til digital markedsføring, syner købet af Endomondo for ‘blot’ 85 millioner dollars, som et rigtig godt køb.

Og der er slet ingen tvivl om at markedsføring bliver mere og mere digital, målrettet og effektiv. No. 1 prioritet på mange retaileres omfattende ønske- og todo liste, bør være dataindsamling, som en start.

Og jo, det er en slags gammel vin på nye flasker, og en velkendt sandhed; jo bedre du kender dine kunder, jo bedre kan du ’servicere’ (sælge) til dem.

Dataindsamling og evnen til at analysere dem, tager blot kundeindsigten til nye højder – og med de muligheder dét åbner op for.

God vinterferie! Jeg har Endomondo med på pisterne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *