Amazon åbner fysisk butik ….og detailbranchen ånder lidt lettet op

Rygterne svirrer om Amazons nye fysiske butik på Manhattan – overfor Empire State Building. Amazon hverken af- eller bekræfter nyheden (endnu), men forsøger i bedste Apple-stil at få maksimal PR og nyhedsværdi ved at holde skodderne (næsten) lukkede frem til åbningen – som falder bekvemt sammen med detailbranchens forjættede julesalg.

Lige præcis Amazons skift fra at være en pure player til nu at blive en crosschannel retailer er interessant.

For samtidigt med at de (Amazon) er blandt de absolut mest populære webshops overalt i verden, er omskiftningen samtidigt et solidt og velkomment udtryk for at der ér brug for brick’n’mortar – altså fysiske butikker.

Den magtfulde og kræsne forbruger vil og kan ikke nøjes med online handel – og det ér ikke kun convenience der er årsag til online handelens voldsomme indhug i de traditionelle retaileres omsætning.

Så, retailer; ånd lettet op – et kort øjeblik.

Og kig så fremad, og overvej hvor og hvordan du, og din virksomhed, kan få det bedste udbytte af de muligheder, den rette kombination af online intelligens og connectivity og en solid fysisk shoppingoplevelse giver.

For det bliver de retailere der evner at skabe en god, sund og interessant kombination af online og brick’n’mortar retail, der vinder fremtidens forbrugere. Og fremtiden begynder som bekendt i morgen.

Og nu er det ikke kun mig der siger det.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *