Toilettisseren og andre gode hotelhistorier

Jeg har lige været en tur til Berlin.

Jeg er vild med Berlin, har været der mange gange og er ikke færdig med byen endnu; god shopping, spændende, nytænkende og innovative koncepter, lige dele undergrund og friseret nydelighed, virkeligt gode restauranter til absolut rimelige priser, overflod af gallerier, cykelvenlig og selv 4- og 5 stjernede hoteller er rimelige i pris.

Denne gang havde jeg booket mig ind på det spritnye 25 hours Hotel Bikini Berlin – som der er hypet vidt og bredt om på blogs, de sociale medier og i pressen.

Så du billedet af en hotelgæst der sad på toilettet til fuldt skue for besøgende i Berlins Zoo (som udgør hotellets baghave)?

Yup – det var Bikini Hotel. Man kan naturligvis spekulere i om det var en mediestunt eller en tilfældighed – i hvertfald fik den særdeles driftige og konceptdygtige hotelledelse effektivt, lynhurtigt og relativt billigt sat deres nyeste koncept på verdenskortet.

Men det er en anden historie.

Den observation jeg vil drøfte i dette blogindlæg, er endnu en bekræftelse af hvor lidt der faktisk skal til, for at skabe det buzz og den begejstring der trækker kunderne til huse, uanset om du er et hotel, en butik eller f.eks. en restaurant.

25 hours Hotel Bikini Berlin er det hidtil dyreste hotel jeg endnu har boet på i Berlin. Og også det der gav den initielle største wauv og buzz effekt efter ankomsten til hotellet, i både receptions- og lobbyområdet, i elevatoren (!) og vejen fra elevatoren til værelset – og værelset selvfølgelig.

Og wauv effekter der ved nærmere analyse faktisk var nemme og relativt omkostningslave at skabe.

Det handlede altsammen om at man har skabt en fysisk ramme fuld af overraskelser og uventet design.

Hængekøjer i loungeområdet, inhouse-bakery med stenovn indrammet af fine, hvide franske fliser, andre flisetyper på toiletområdet med stor håndvaskefontæne der skabte en hammamstemning i det område. Tagterrasse med kurveflettet kærestehule, doodlelignende tegninger og skrift på væggene istedet for traditionel skiltning, plantevægge af paller, sortmalede gange med neonskilte der viste værelsesnumrene, værelserne designet i samme uhøjtidelige stil osv. osv.
Du kan se lidt billeder her: http://iconosquare.com/tag/bikinihotel  Nåja – og så den her elevator der viste forskellige små, cool collage-agtige film alt efter om du kørte op eller ned, naturligvis akkompagneret af lækker musik.

Altså en masse visuelt blingbling der – når man kiggede nærmere – tydeligvis ikke var bygget til at vare evigt, ejheller altid gennemtænkt ift brugervenlighed (f.eks. lykkedes det mig at falde ned af det relativt høje trin sengen stod på, i bulderragende nattemørke, og efterfølgende banke lige ind i hjørnet af vaskebordet – som på mit værelse var placeret midt i værelset – very funky, urban og factory – men helt klart ikke gennemtænkt ift. brugervenlighed – eller holdbarhed. Jeg fik et blåt mærke på størrelse med en storebæltsfærge).

Men det baner til gengæld vejen for at skulle genopfinde konceptet når det er uddateret – og dermed genskabe den bølge af hype og buzz som bare …ja, giver kunder i butikken.

MEN; en masse visuelt blingbling der har den ønskede effekt: Hotellet er blevet et mustsee og must-opleve hotel for turister – og baren og restauranten på øverste etage, trækker fulde huse hver aften.

…et hurtigt kig på den danske detail- og turistbranche giver indtryk af at begge brancher med fordel kunne kopiere tilgangen til konceptarbejde og go-to-market strategi. Idéerne er ihvertfald hermed givet videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *