Velkommen til visioner på toppen af dansk detailhandel

Af Stine Grubbe 0

Et af dansk detailhandels største spillere har fået en ny mand på toppen… Det er der som sådan ikke noget nyt i, Peter Høgsted startede som Administrerende Direktør i Coop tilbage i november.

Den gode nyhed ligger i, at der er kommet en mand med holdninger, visioner og ambitioner som vi desværre ikke ser meget af, generelt i den danske detailhandel.

Peter Høgsted vil nemlig dreje detailbranchens evindelige discount- og priskrigslignende tilstande, over på bl.a. kvalitet og ansvarlighed.

Værdier der i sandhed er en mangelvare i den fantasiløse, skrantende danske detailhandel.Og detailhandelen i Danmark ligger dog i høj grad, som den har redt.

De sidste mange årtier har samtlige store spillere, med enkelte undtagelser, haft ét eneste budskab:

Billig, billigere, billigst.

Detailhandelen har opdraget forbrugerne til at være prisfokuserede, og tillægge prisen størst værdi.

Ingen andre steder bombarderes forbrugerne uge efter uge med tilbudsaviser spækket med discountl**t.

De danske forbrugere er blandt dem der køber allermest på internettet, og dét er i høj grad et prisspørgsmål der får dem til at købe online.

Ikke så snart blev den nye strategi offentliggjort, før en række konsulenter/eksperter af ‘den gamle detailskole’ kom på banen med tvivl og pegende fingre. Men det er jo i høj grad selvsamme skare der har ageret rådgivere for detailbranchen de seneste 20-30 år, og dermed bærer deres del af ansvaret for en detailhandel der efterhånden trænger til kunstigt åndedræt, så det er måske ikke overraskende at de buldrer frem. Måske kan de bare ikke se andre muligheder end dem de har prøvet over de sidste mange år.

Jeg tror på det. På strategien og på at det kan lade sig gøre.

Se f.eks. på den engelske kok og mediedarling, Jamie Oliver: Han lykkes i den grad med at ændre på madvaner (og en masse andet) i nogle af de projekter han og hans virksomheder igangsætter – og han lykkes også på bundlinjen, skal jeg hilse og sige. Og hvis Jamie Oliver – og en virksomhed af hans’ størrelse kan gøre så stor en forskel, så kan en virksomhed af Coops størrelse såmænd også.

Men det kræver naturligvis at man tør tænke tanken, og tro på at der er en anden sti for dansk detailhandel end den der er (ud)trådt.

Jeg tror på Peter og Coop. Og på en NY dansk detailhandel.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info