Flade følelser og manglende shoppere

Af Stine Grubbe 0

Jeg har netop været på visit i hovedstaden. Helt nøjagtigt med Metro til Kongens Nytorv og så en spadseretur op til Amagertorv – og derfra ned ad Købmagergade til Nørreport.

Og følelsen jeg fik var omtrent lige så flad som skærmen på min laptop, der viser de online butikker, jeg ellers bevidst undlader at shoppe i.

For jeg vil faktisk gerne støtte vores detailbutikker, bevare de hyggelige, levende og varierede bymidter, købe dansk og betale dansk moms. Og så videre og så videre.

Men når jeg så går det – sådan en eftermiddag – købedygtig og i den grad i målgruppen for langt størstedelen af butikkerne, så bliver jeg sgu sådan lidt… arhh altså…  hvis jeg skal gøre mig umage og være en bevidst forbruger, så skal I sgu også!!

Det er ikke pænt at sige det, men nogengange kan jeg ikke lade være med at tænke at (alt for store) dele af detailhandelen selv er ‘ude om det’. At en utilgivelig stor del af butikkerne rundt om i landet (for det er desværre ligeså slemt hjemme i lokale ‘shoppingcenter’) i meget høj grad selv bærer en del af ansvaret for at det kniber med at få kunderne ind ad døren – og dem det lykkes at få lokket indenfor, at få dem til at købe.

So sorry – men I frister altså bare ikke. I lokker, forfører, besnærer og begejstrer bare ikke kunderne.

Set udefra, ser det ud som om at kun har åbent fordi I skal – og ofte, når man kommer indenfor, somom I egentlig ikke rigtig gider (- være der/ – være der for kunderne, bestem selv).

Jeg vil personligt gerne både fristes, lokkes, forføres OG købe. Det vil jeg virkelig

gerne. Og det gør jeg såmænd også, desværre ender det ofte med at være i de samme butikker,  nemlig dem der …frister.

Kære butiksejer. Hvornår holdt du sidst en stor fest? Eller ihvertfald bare havde gæster.

Dækkede du pænt bord og lavede lækker mad? Måske med servietter og hele moletjavsen? Se på dine kunder som (daglige) gæster til datterens konfirmation, eller dit bryllup. Og gør dig umage og overvejelser med din butik. Jeg LOVER dig at det lønner sig!

Hvordan ser butikkerne ud der hvor du bor? Flot eller fladt? Send mig gerne en mail og fortæl!!

rebel@retailrebel.dk

KH Stine

Kommentarer er lukket.